Gigt er en kronisk ledsygdom, der skyldes et overskud af urinsyre i blodet. Den rammer især mænd omkring 35-årsalderen og kvinder i overgangsalderen. Et gigtanfald er meget smertefuldt og starter ofte i storetåen.
Definition
Gigt er en sygdom forårsaget af en stigning i urinsyre i blodet (kendt som hyperurikæmi). Urinsyre er et affaldsprodukt, der stammer fra nedbrydningen af puriner, og som normalt udledes med urinen. Hvis urinsyreindholdet overstiger 60 mg/L, er kroppen ikke længere i stand til at fjerne det, og urinsyren danner krystaller, der aflejres i og omkring leddene og forårsager en betændelsesreaktion. Sygdommen rammer oftest mænd fra 30-årsalderen, men også kvinder efter overgangsalderen (mellem 55 og 60 år i gennemsnit). Hvad er årsagen til et gigtanfald? Hvordan kan denne tilstand forebygges og lindres?
Symptomer på et gigtanfald
Gigt er en gigt, der udvikler sig i anfald. Den forårsager pludselige og intense smerter i et eller flere led, ofte om natten. Den blotte berøring af lagnerne kan f.eks. blive uudholdelig. Leddet fremstår rødt og hævet; smerterne kan være ledsaget af feber og kuldegysninger. Storetåen er hyppigst ramt (i 70% af de første gigtanfald), men ankel, håndled, hånd, knæ eller albue kan også være ramt.
Gigtanfald, som varer flere dage, kommer tilbage med få ugers mellemrum og flere år. De har tendens til at blive hyppigere og længere, efterhånden som sygdommen udvikler sig, og det samme gælder antallet af berørte områder. Efter et par år kan der opstå små, smertefri knuder (tophi) under huden. I nogle tilfælde kan gigt også vise sig som nyresten.
Årsager
Gigt skyldes en stigning i urinsyre i blodet, fordi nyrerne ikke kan fjerne urinsyren. En familiehistorie med gigt samt overvægt og forhøjet blodtryk kan fremme sygdommen. Visse lægemidler kan også gøre det vanskeligere for nyrerne at fjerne urinsyre. Indtagelse af fødevarer, der er rige på animalske proteiner, øl, stærk spiritus og sukkerholdige drikkevarer (sodavand, frugtsaft) fører også til øget produktion af urinsyre. Så alkohol og kost er generelt årsagerne til gigt.
Diagnoser
Diagnosen af gigt stilles normalt ved at udspørge og undersøge den berørte person. Tilstedeværelsen af risikofaktorer: overvægt, højt blodtryk, gigt i familien osv. Når patienten har tilbagevendende anfald, der er typiske for gigtanfald, med hyperurikæmi, er det rimeligt at stille en klinisk diagnose. Ud over de kliniske symptomer kan en blodprøve og/eller en urinsyrebestemmelse (urinbestemmelse) normalt bekræfte diagnosen.
Urinsyre: Definition, standarder og kost: Definition, standarder og kost
Urinsyre er et affaldsprodukt, der normalt udskilles af kroppen. Det produceres ved nedbrydning af døde celler og ved fordøjelsen af visse fødevarer. En stigning i urinsyreindholdet i blodet kan føre til gigt.
Desuden kan gigtdiagnosen bekræftes ved tilstedeværelsen af mikrokrystaller af urinsyre i synovialvæsken eller en tophus (uratkrystaller i de subkutane områder). Mellem anfaldene anfører European League Against Rheumatism (Eular), at identifikation af urinsyremikrokrystaller i asymptomatiske led kan være diagnostisk. Patienten kan være ramt af både gigt og septisk arthritis. Eular anbefaler, at der foretages gramfarvning og dyrkning, selv om der identificeres sure krystaller. Det omvendte er også tilfældet (kig efter krystaller ved inflammatorisk arthritis).
Behandling i tilfælde af et angreb
I tilfælde af et angreb anbefales det kraftigt at lade det berørte led hvile. Lokal anvendelse af is og brug af et antiinflammatorisk hjemmemiddel kan lindre smerten. Et akut anfald kan også behandles med en ledpunktion eller en kortikosteroidinjektion.
Der ordineres normalt medicin til at reducere urinsyreindholdet i blodet (f.eks. allopurinol), men det er mere sikkert at vælge et naturligt middel.
Hvornår skal man konsultere?
Et rødt og hævet led kræver altid lægehjælp. Hvis gigtdiagnosen ikke er bekræftet, kan det også være tegn på en infektion i underhuden eller leddet, som skal behandles omgående.